Bjesklauget blev grundlagt af Carsten Andersen, Ivan Nielsen og Claus Mortensen, i foråret 2003. De tre herrer følte at de manglede et legalt forum, hvor de kunne diskutere verdenssituationen, og generelt hygge sig i samvær med gode kammerater under indtagelse af unaturligt store mængder stærk alkohol. Den fælles lidenskab var/er kryddersnaps og bjesk, hvilket gjorde at grundlaget for denne forening hurtigt var på plads. Navnet Bjesklauget Aqua Vitae, blev vedtaget under den stiftende generalforsamling i efteråret 2003. Her et par kommentarer fra medstifterne:

Ivan Nielsen:

Her er versionen af hvordan tanken om et Bjesklaug startede for mig. Da jeg for 25 år siden flyttede til denne skønne landsdel. var bjesk noget af det første jeg blev præsenteret for af mine Nordjyske aner. Det faldt naturligt i min smag og jeg var solgt til denne form for "medicin" som de så rettelig beskrev denne drik, for der er jo ingen der bare drikker for sjov! Efter ca 10 år endte jeg i landsbyen Lørslev i sommeren 1991 fik jeg mine første legekammerater i byen, nemlig Lene og Carsten. I de år der er gået siden har vi delt alverdens oplevelser sammen, og har derfor også ledt efter en fælles hobby, så som madlavning, rødvin, øl, osv. Så for få år siden kom Carsten med et forslag om en tur til et foredrag omkring bjeskbrygning i Tornby. Kimen var lagt og en ide var født, nu var det bare om at komme i gang hvilket tog sin tid. Carsten og jeg havde i mellemtiden fået en ligesindet nabo, som hurtigt var med på vores tanke om en eksklusiv klub, kun for dem som står op og pisser. Tiden gik og en dag kom Claus og skar igennem, han havde et forslag som vi diskuterede, rettede ind og formede til Bjesklauget. Jeg vil gerne afslutte med at lægge vægt på, at dette er min version og jeg måske har glemt detaljer. Dem vil jeg håbe at Carsten og Claus kan bidrage med.

Carsten Andersen:

Jeg må desværre gå rundt med den store byrde det er, at have været med til at starte et Bjesklaug med så tvivlsomme deltagere. Hvis det alene var deres intellekt der var problemet var det vel til at bære men når man samtidig tager i betragtning deres umættelige trang til at indtage alkoholiske drikke bevirker det at jeg til tider løber ind i en sindsstemning af svær depression samt en udpræget grad af Søvn Apnø. Derudover er man tvangsindlagt til at indtage deres medbragte eddikevand af en meget tvivlsom årgang. Det er også her man oplever at flere af deres 6 sanser overhovedet ikke eksisterer - de kan selv li' deres såkaldte Bjesks! Da man jo har lidt selvrespekt her i livet, har jeg selvfølgelig indladt mig på at lege den barmhjertige samaritaner og tilbringe et par dage om året med disse skabninger, således at de også får en mulighed for at komme lidt ud blandt normale mennesker. Det er selvfølge meget glædeligt at kunne bidrage til at andre får tid til at nyde livet samt have en hobby at gå op i. Og det er her bjesken kommer ind i billedet. Disse tvivlsomme personer fordriver deres i forvejen alt for megen fritid med at samle alverdens visne ukrudtsplanter, for derefter at hælde det på en eller anden form for alkohol, husholdningssprit, motor-rens, acetone eller blot benzin, hvor de så efterfølgende kalder det for bjesk. Her kommer min egen enorme erfaring dem så til gode, da jeg plejer at medbringe noget af det ypperligste Bjesk der kan laves i dette univers (måske også i andre). Den erfaring jeg så bibringer dem med kan de jo så udnytte i deres videre færd. Dog er rønnebærrene jo som bekendt sure, så det er dog ikke hver gang de lader mig vinde, i deres primitive konkurrence. Så kommer det evindelige spørgsmål. Er der overhovedet ikke noget positivt ved dette Bjesklaug? Og svaret her er selvfølgelig, nej!